Med hvidløg som naturmedicin mod søvnløshed opnår du en bedre søvn

Hvidløg er godt for mange ting. For eksempel kan hvidløg:

  • Tilføre ekstra smag til madretter
  • Hjælpe med at udrense kroppen
  • Styrke immunforsvaret
  • Afhjælpe søvnproblemer

Listen kunne gøres længere, da hvidløg har utallige positive virkninger. Men hvordan kan hvidløg anvendes som en naturmedicin mod søvnløshed, og hvilken rolle spiller en god nattesøvn for ens fysiske og mentale helbred?

Hvorfor er en god nattesøvn vigtig?

De fleste af os ved, at det er vigtigt at få vores nattesøvn. Men hvad betyder en god nattesøvn helt praktisk — og hvad sker der, hvis vi ikke får den? Hvis vi faktisk får rigtig dårlig søvn?

En kvalitetsnattesøvn spiller både en rolle på kort og på lang sigt, når det drejer sig om dit helbred. En god nattesøvn er nemlig med til at styrke dit mentale og fysiske helbred og dermed din generelle livskvalitet. Derudover kan den være med til at sikre dig mod ulykker. Mens vi sover, arbejder vores krop på at opretholde en sund hjernefunktion og på at vedligeholde vores fysiske helbred. På lang sigt kan søvnmangel derfor føre til kroniske sygdomme, og på kort sigt kan det føre til dårlig koncentration og ringe opmærksomhed, hvilket kan føre til ulykker.

Studier har vist, at mister du blot 1-2 timers søvn per nat flere nætter i træk, kan det påvirke din funktionsevne på samme måde, som havde du ikke sovet i 1-2 dage. Derudover kan søvnløshed føre til mikrosøvn — små episoder af søvn, som man ikke selv kan kontrollere og ikke altid opdager. Det kan være farligt, hvis man kører bil eller varetager andre vigtige opgaver. Undersøgelser har påvist, at søvn problemer kan have samme effekt på din bilkørsel, som var du påvirket af alkohol.

En god nattesøvn forbereder dig til dagen derpå, forbedrer dine indlæringsevner, skærper din opmærksomhed og gør dig i stand til at huske det, du lærer, bedre. Derudover forbedrer det din kreativitet og dine evner til at løse problemer. En god søvn er fremragende for hjertet og blodomløbet, regenerer celler og væv i kroppen og balancerer hormonerne. Og så styrker det immunforsvaret, så du bedre kan bekæmpe infektioner og sygdomme. Lider du af insomni og kan ikke sove om natten, er du dermed nødt til at få gjort noget ved det.

Hvorfor er det godt at vælge naturmedicin mod søvnløshed?

Receptpligtig og traditionel sovemedicin kan afhjælpe søvnproblemer, men de kan også give problemer i form af afhængighed eller bivirkninger. Derfor er der mange mennesker, der først giver naturmedicin mod søvnløshed et forsøg — og det med god grund. Det kan nemlig gøre underværker for kroppen.

Blandt nogle af de mest anvendte typer af naturmedicin mod søvnløshed kan nævnes baldrian piller, melatonin piller og magnesium piller.

En mindre udbredt form for naturmedicin mod søvnbesvær, som i høj grad også er værd at afprøve, er hvidløg. Hvidløg kan nemlig gøre underværker for kroppen på både kort og lang sigt, og kan blandt andet hjælpe dig med at opnå en bedre søvn. At anvende en naturmedicin mod søvnløshed fremfor traditionel medicin er en god idé, da de ikke er lige så hårde for kroppen og ikke medfører bivirkninger og afhængighed i samme omfang som et traditionelt sovemiddel.

Hvidløg kan gøre underværker for kroppen

Hvidløg smager ikke alene godt, men gør også underværker for kroppen. For eksempel kan rå hvidløg hjælpe med at vedligeholde de sunde bakterier i tarmsystemet, som er med til at opretholde et godt immunforsvar. Hvidløg har desuden en udrensende effekt, som hjælper kroppen af med giftstoffer og affaldsstoffer. Derudover kan hvidløg hjælpe med at give renere hud samt et bedre stofskifte.

Hvidløg kan også afhjælpe eller fjerne migræne og hovedpine samt modvirke forhøjet blodtryk og forstærke elasticiteten i blodkarrene. Og så er hvidløg betændelseshæmmende, hvilket kan hjælpe dig, hvis din krop ellers arbejder på højtryk for at bekæmpe betændelser eller infektioner.

Sådan kan hvidløg hjælpe dig med at opnå en bedre nattesøvn

Hvidløg har et højt indhold af zink og indeholder høje koncentrationer af stoffer såsom allicin — stoffet som får hvidløg til at lugte som det gør — som har en afslappende effekt og således kan hjælpe dig med at falde i søvn.

Er du forkølet, og har du i den forbindelse problemer med vejrtrækning eller snorken, kan hvidløg også hjælpe. Det kan nemlig udrense en stoppet næse og hjælpe dig med at trække vejret under din søvn, så du undgår snorken.

Alt dette gør i samspil med tidligere nævnte faktorer (såsom et styrket immunforsvar, udrensning af affaldsstoffer, færre hovedpiner og afhjælpning af betændelsestilstande) hvidløg til en fantastisk beroligende naturmedicin mod søvnløshed.